Da vi købte vores første Maine Coon katte i 1996 var det pga. den utrolige størrelse.. vi tog turen til Århus hvor vi kom ind i et katte hjem! Alt var lavet til kattene og for kattene.. der var dejlige store Maine Coon katte over alt og der var lavet gange/hylder rundt langs lofterne.. og kattene elskede det.. midt på sofabordet lå en kæmpe stor hankat! og vi var solgt! Så i stedet for at komme hjem med en dejlig kat.. kom vi hjem med to skønne katte.. og ja vi kunne jo kun falde pladask for disse kæmper!

Maine Coonen er jo meget mere end "bare" stor.. den er blid, rolig og har det mest fantastiske sind og så har den bare nogle "særheder" der gør den helt speciel! De elsker at pladrer i vandet, faktisk kan de finde på at tømme det meste af vanskålen hi hi.. det er som om der bare skal kæmpes om, hvem der nu kan lave den største flodbølge! Udover deres vandglæde.. bruger de også poterne til at fiske madden ud af skålene.. de gemmer deres ynglings legetøj i ens sko.. som det var en gave til dig og ja så er de jo utrolig godhjertet.. de kunne da ikke finde på at være hysteriske eller dissideret onde.. De elsker selskab og følger dig gerne gennem hele huset.. og kan faktisk nærmest ikke forstå hvis de ikke kan komme med dig på wc! så bag den lukkede dør står der altid lige en kat eller tre og pludder og puffer til døren.. Så med en Maine Coon i huset føler man sig ikke helt alene, for de er altid lige i nærheden.

Udover deres pragtfulde sind og deres fantastiske størrelse, ser de jo også godt ud :-) De har jo det der lidt rå luck! Den bred og firkantet box (snude) deres hage skal være stærk med god dybde.. Deres profil skal være let buet og må ikke være lige som eksv. en Norsk skovkat. Ørene store med tuffer og være højt sat og brede i basen. De skal have en kraftig knogle bygning. Læs her om standarderne..

Efter mange år som ejer af denne skønne race valgte vi at blive opdrætter og i januar 2005 fik vi vores stamnavn.. Det var en drøm som gik i opfyldelse.. vi havde rigtig længe ønsket os at komme i gang og vi ønskede at gøre det rigtige.. Det er svært at komme i gang som ny opdrætter, det var som om, at man skulle arbejde sig op for at få muligheden for at købe de rigtige gode katte.. Men vi blev ikke slået ud, for det var jo det her vi ville og det er det vi stadig vil.. vi er skam kommet for at blive! I dag har vi et sundt og seriøst opdræt. Vi lægger meget vægt på, at vores katte er sociale, sunde, racetypiske og at de frem for alt har deres stærke personligheder og deres gå på mod med sig.

Vi føler at det er yderst vigtigt, at udvælge de rigtige katte til avl. Det er vigtigt, at fastholde racens type, så man ikke er i tvivl om, at det er en Maine Coon. Derfor er vi meget selektive i vores udvælgelse af avls katte. Vi bestræber os på at bibeholde de egenskaber en Maine Coon har og frem for alt skal have.

Vi har også valgt at DNA teste vores katte, alle bliver testet for HCM inden de anvendes i avl, desuden tester vi for PKD på de katte, vi ikke har kendskab til forældre dyrenes status.

Vi bruger en del weekender på at udstille vores dejlige katte, dette er jo en hobby men samtidig også et sted hvor man kan hygge sig med andre opdrætter og udstiller. Desuden føler vi at det er vigtigt, for man kan ikke kende en race standard uden at have deltaget på shows.. det giver et meget godt indblik og en stor viden om racen.

Så går der desuden meget tid med at lave hjemmesider både vores egen men også andres hjemmesider.. det kan være en helt ny hjemmeside samt opdateringer af dem eller det kan være nye "forside" billeder, som en lille niche hertil fremstiller vi også visitkort..  Så alt i alt tager denne hobby rigtig meget tid.. MEN VI ELSKER DET! og det er jo grunden til at man er opdrætter!

Her i huset færdes vores katte over alt.. vores hankatte har deres egen lille palæ med stor lukket løbegård. Vi vil ikke have vores fertile hankatte inde i huset.. den største grund hertil, er jo at de afmærker deres territorium.. det dufter jo ikke ligefrem af roser, desuden har vi så altid styr på, hvem der parre hvem og hvornår. Så vi kan undgå upser.

Gaven som opdrætter er jo når der kommer killinger.. det er jo pragtfuldt, at følge små baby killinger i deres opvækst, når de er 5 uger tror de jo nærmest de kan klare hele verden.. og sprutter og skyder ryk af en "ny" (måske mor) at de som 8 uger nærmest kan vælte hele huset.. fordi der er afholdes maraton! Potteplanter er der ikke mange af i huset.. for de er åbenbart så spændende... at de lige skal danses eller klatres i.. Hele tiden sker der noget med deres udvikling og man kan se hvad der sker uge for uge.. for det går meget stærkt! Det er jo altid svært at sige farvel til de små.. men man forsøger at finde det bedste hjem til dem, så man med god samvittighed kan sige farvel..

Så at være opdrætter er også en livsstil og man må tage det sure med det søde.. der er jo utrolig meget arbejde med en killing flok.. de kan jo få tynd mave.. så man nærmest kan rende bag ved dem med en klud! Men glæden er nu størst uanset hvad de kan finde på at byde en, så vinder kærligheden.